I fredags fik vi vished for, at Route66Thy må og kan gennemføres. En henvendelse til Covid-19 hotline gav os grønt lys på betingelse af, vi bliver i bilerne under hele turen. Det bliver altså ikke som sidste år. Når vi skal blive i bilerne under hele turen, bliver der altså ingen ophold eller fysiske samlinger under opstart, under kørslen eller ved afslutningen.
Desværre bliver det i år uden motorcykler, men vi håber, at vi kan få motorcyklerne med igen næste år.
Vi starter kl 10 fra Agger og kører en tur ad små veje gennem Thy. Vi vil passere gennem Stenbjerg, Vorupør, Klitmøller og Hanstholm.
Sæt kryds i kalenderen og følg med i Facebook-gruppen Route66Thy eller på webstedet Route66Thy.dk